Tabita Schwenn

 

Tabita Schwenn

Maler og sølvsmed (1887-1965)

 

 

 

Tabita Schwenn indledte sin kunstneriske løbebane som sølv- og guldsmed med smykker, udført i en særpræget kombination af guld, farvede sten og perler. Frem til 1911 arbejdede hun hos Georg Jensen. Hun giftede sig i 1915 med Carl Schwenn.

 

I 1935 begyndte hun at male, bl.a. blomster, opstillinger og landskaber i et flademaleri med stram komposition, lineær stil med faste former og et raffineret farvevalg. Humoristiske undertoner findes i flere af hendes billeder med dyr, bl.a. Hunde i vinduet, og når skaktern i Kageform og franskbrød overraskende danner baggrund i fortolkningen af et trivielt hverdagsmotiv. Frigjorthed i motivopfattelsen, humor, stærke farver og umodulerede farveflader giver hendes malerier en modernitet, der vidner om inspiration fra moderne fransk kunst. Livet igennem udstillede hun jævnligt både smykker og malerier. På Tisvilde-egnen har hun flere gange valgt motiver fra standen i Tisvildeleje, mosen og Tibirkelunde.

 

 

 

 

 

Klik på billede og se stor størrelse.